31 december 2008

Nytårs-halvmarathon :-)


Jeg klarede det, mit allerførste ½-marathon! Endda i en tid der er 10 minutter bedre end jeg havde turdet håbe på, så jeg er meget glad og tilfreds med løbet :-)
Det var dog en kold fornøjelse. Minus 3 - 4 grader og frost-dis. Det gav istapper i øjenvipperne og under næsen, opdagede jeg undervejs.. Fingrene frøs jeg, men ellers var alt godt. Benene var friske indtil ca. 5 - 6 km fra mål - så begyndte trætheden at melde sig, og benene blev tunge og ømme. Tak til alle der har heppet og klappet, ikke bare i dag, men hele året igennem.
Denne blog slutter jeg her. Næste års løbemål handler om at løbe lidt hurtigere, og så er dr et par ½-marathon-løb jeg gerne vil deltage i. Glæder mig allerede!

29 december 2008

Gårsdagens tur: 5,5 km

Det var så den sidste tur inden ½-marathon på onsdag. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå, er ikke sikker på at jeg er helt klar.. Der har været lidt rygsmerter de sidste par dage, men det er vist ovre nu. Nu håber jeg bare at benene kan stå distancen i overmorgen - jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at gennemføre.

26 december 2008

En dejlig kold julemorgen

Tre grader under stregen, lidt frost-dis i luften og så det nye vinter-løbetøj på - så er der lagt op til en fin løbetur. 5,5 km blev det til i dag, i pænt tempo.

23 december 2008

Smukt løbevejr

Det blev til 10,7 km i dag i dejligt vejr: stille letskyet og 3 - 4 grader. Jeg synes stadig at energiniveauet er lige i underkanten, og jeg er lidt bekymret for hvordan det skal gå om 8 dage i Herning.. Men jeg vil da gøre mit bedste for at gennemføre!

20 december 2008

Hip hip hurra!

De 1000 km er nået! Sikke en fed fornemmelse..
Der har været perioder i løbet af året hvor jeg ikke troede på at det ville lykkes for mig: skader i form af skinnebensbetændelsen i marts og den forstrakte fiber i højre lår i august/september var lige ved at tage modet fra mig. Men de sidste tre måneder er det gået fint, motivationen har været i top og formen er god. At jeg så lige nu plages af en møgtræls og energidrænende forkølelse er så ikke så rart. Håber den går over meget snart så jeg kan være helt klar til at forsøge mig på den halve marathondistance i Herning d. 31.

18 december 2008

5,5 km her til morgen

Der er ikke så meget at berette om denne tur. Det var halvkoldt og temmelig mørkt. Min forkølelse generer stadig, og det kan jeg altså godt mærke på energiniveauet. Alligevel er det fedt at komme ud og løbe lidt..

16 december 2008

Lots of snot - det er not godt!

Tung i hovedet bliver man af at være forkølet. Og også i benene, synes jeg. 6,8 km på trætte ben her til morgen. Håber forkølelsen når at forsvinde inden nytårsaftensdag..

14 december 2008

Hurtig morgentur.

4,5 km blev det til i dag, der var ikke rigtig tid til mere.. De 1000 km er nu meget tæt på!

12 december 2008

Kold aftentur

Minus 3 grader. En smuk fuldmåne sørgede for en eventyragtig stemning til min lille aftentur på 5,4 km. Glat føre nogle steder, men alligevel kunne jeg holde et rimeligt pænt tempo - der var krudt i benene i aften :-)

09 december 2008

Laaaang tur..

18 km. Pyha. Det giver trætte ben og ømme fødder, skulle jeg hilse og sige. Turen gik ellers fint, og jeg havde et par gå-pauser undervejs (især til sidst). De sidste 4 km var onde. Rigtig onde. Men nu føler jeg mig klar til ½-marathon d. 31/12 - jeg tror sørme jeg melder mig til i dag!

07 december 2008

6,8 relativt hurtige kilometer..

Det var en rigtig god tur i går - benene var friske og og det gik bare deruda'!

04 december 2008

Morgentur på 5,5 km

Lidt trætte ben i dag, men ellers en fin tur i pænt og koldt vejr. Men der var temmelig glat visse steder!

02 december 2008

"Tempo"-træning

Nå ja, det er måske ikke verdens højeste løbetempo, men i forhold til hvad jeg plejer at præstere var dagens tur i hvert fald rimelig hurtig.. 5,6 km i let regn.