Igen tog jeg løbeskoene på og løb afsted til svømning - denne gang samelde familien mig op efter 8,9 km.
Det *er* altså en lidt hård tur.. Det går meget op og ned, men mest op, tror jeg. Men det er en fantastisk smuk rute og i dag var vejret jo også rigtig fint, med solskin og en frisk blæst, der kun viste sig som modvind når jeg kom ud af skovens læ.
27 januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Årh Birthe, jeg synes, du er sej. Du løber da ret lange ture - hvor længe har du løbetrænet?? Jeg løber på 3. år nu; men har haft et par ufrivillige pauser p.gr.a. dårligt knæ og ankel. Og så er jeg lidt sart, for jeg hader at løbe i al for kraftig modvind. Det må heller ikke være stegende hedt, så det er ikke altid så nemt. Men så går jeg en tur istedet, og lidt har jo som bekendt osse ret, ikke?
Knus Karin
Karin, jeg vidste slet ikke at du også slider på løbesko! Selvom det ikke bliver til så meget er det sejt hver eneste gang man bare gør det. Så vi er seje begge to.. ;-)
Jeg har løbet sådan on-and-off i flere år. Stor pause mens jeg ventede børnene og mens de var små-rollinger. Men jeg har været rimelig stabil i halvandet års tid nu. Og nu rykker jeg! Jeg vil løbe ½-maraton!
Næh, det er da heller ikke nemt at vide, Birthe. Det er heller ikke nemt at se!!!!!!! Men...som du ganske rigtigt skriver, så er det sejt (og sundt og godt) hver eneste gang, man kommer afsted. Jeg nyder også meget at iagttage årstidernes skiften under mine ture. Og i de perioder, hvor jeg ikke har kunnet løbe p.gr.a. ømheder, har jeg savnet det helt vildt. Det MÅ da være et sundhedstegn!!
Jeg kommer ALDRIG til at løbe så langt - det er jeg slet, slet ikke stædig nok til.
Knus Karin
Send en kommentar